AB Electric og sponsorater

AB Electric støtter rigtig gerne lokallivet og andre gode formål.

Sponsoraterne har til formål at understøtte og synliggøre vores nære, lokale relationer og sikre, at vi er tætte på vores kunder og mulige nye kunder.

Vi modtager rigtig mange ansøgninger om sponsorater hvert år, men vi har desværre ikke mulighed for at imødekomme dem alle. Vi har derfor valgt 2 årlige ansøgningsrunder med deadline d. 1. februar og den 1. september. Ca. 2 uger efter fristerne sender vi besked til de ansøgere, vi har valgt at sponsorere, men også afslag til dem, som kan prøve at ansøge igen.

Til gengæld for støtten, ville vi blive rigtig glade for at modtage et billede af brugen af sponsoratet til brug i vores sociale medier.