You are currently viewing AB Akademi og Cognex udbyder webinars

AB Akademi og Cognex udbyder webinars

  • Post published:05/05/2021

Som noget helt nyt har AB Electric skabt et samlingspunkt for innovation og udvikling – et akademi med vidensdeling mellem partnere, kunder og forretningsforbindelser. Gratis webinars bliver det første tiltag af en lang række spændende aktiviteter, og de starter allerede i uge 20.

Den første række af webinars handler om visionsystemer, som er kvalitets- og overfladekontrol med kameraer. AB Electric og Cognex kan i samarbejde levere alt fra simple løsninger inden for emnegenkendelse, til high-end løsninger til blandt andet kvalitetskontrol med meget høj præcision og detaljegrad.

– AB Electric er eneste officielle systemintegrator og partner med Cognex i Danmark, så det var oplagt at samarbejde om de første webinars, fortæller ingeniør i automation Preben Barnekov Nielsen, som har flere års erfaring med Cognex og vision.

Der er planlagt i alt 6 webinars i første omgang, og de løber hen over sommeren. Fælles for dem alle er, at de skal bidrage til vidensdelingen af, hvad vision kan bidrage med i produktionen. Det helt korte svar på det er, at vision kan automatisere en manuel inspektion.

– Vision sparer ikke mandetimer men sikrer kvalitetskontrol, og det kan spare virksomhederne for mange penge. Med vision opretholdes den samme standard uanset hvem der passer maskinen og hvornår der produceres. Man kan også sige, at fokus flyttes fra det manuelle/mekaniske til fuldstændige faste parametre og det giver højere kvalitet og større tilfredshed, forklarer Preben Nielsen.

Vision som system har været kendt siden 80’erne, men kan så meget mere i dag. Der er sket kvantespring fra simple løsninger til maskinlæring i takt med udviklingen inden for IT generelt. Vision kan i dag se detaljer, som et menneskeøje aldrig kommer til at se – eksempelvis bittesmå målinger, farver eller produkt genkendelser.

– Mulighederne er mange, og kan bruges i stort set alle produktioner, hvor kvalitet og ensartethed er i fokus. Og det vil vi gerne fortælle vores kunder og samarbejdspartnere om, men andre må også gerne kigge med. Vi kan også lynhurtigt teste, hvad vision kan gøre i konkrete eksempler, slutter Preben Barnekov Nielsen fra AB Electric.

Tilmelding og datoer findes på hjemmesiden her.
Hvis der ikke er mulighed for at deltage på dagen, kan webinarene efterfølgende ses på YouTube kanalen her.