Hotel- og konferencecenteret Comwell Kongebrogaarden har fået ny belysning i forbindelse med en omfattende renovering. Pejlemærket har været nem mulighed for at skabe stemning.

Direkte ud mod Lillebælt med udsigt til broerne over farvandet mellem Fyn og Jylland og omgivet af skov og dyrehave ligger hotel- og konferencecenteret Comwell Kongebrogaarden.

Navnet trækker en historisk tråd næsten tilbage til middelalderen, hvor strandbredden på den fynske side af Lillebælts smalleste sted var det naturlige sted for en anløbsbro for kongens overfarter.

Detaljer fik opmærksomhed

Den nuværende Kongebrogaarden er opført i 1900, tilbygget et par gange og for nylig gennemgribende renoveret. El- og belysningsdelen er udført af AB Electric i Kolding, og her kan serviceleder Lars Schmidt Michael glæde sig over et vellykket projekt, som blev planlagt i så god tid, at der var mulighed for at give også de små detaljer opmærksomhed.

Det har blandt andet betydet, at mulige armaturtyper har kunnet afprøves i praksis i samarbejde med Lemvigh-Müllers belysningssektion Rigtigt Lys, hotelledelsen og en tilknyttet arkitekt. Pejlemærket har været en stemningsskabende belysning i harmoni med hotelbygningen og den omgivende natur.

Armatur velegnet til renovering

Grundstammen i belysningsløsningen er det kompakte spotlight Junistar fra producenten SG. Det har dybtliggende fast indbygget LED-lyskilde, der giver lav blænding, og fås i en række varianter med og uden mulighed for kip. Et stort udvalg af indbygningsringe gør Junistar velegnet til renoveringsprojekter, hvor eksisterende indbygningsarmaturer ønskes udskiftet let og hurtigt uden ændring af loftsbeklædningen.

Armaturerne har dim to warm-funktion, hvor farvetemperatur følger dæmpningen af lysstyrken og går ned til 2000 Kelvin, det vil sige et varmt og hyggeligt lys. Lyset styres med enkle drejelysdæmpere fra SG, og det valg er meget bevidst, forklarer Lars Schmidt Michael.

”Avanceret lysstyring kan være en god løsning i nogle sammenhænge, men i hospitality-miljøer handler det om at skabe mulighed for så let som muligt at tilpasse belysningen efter stemningen og anledningen. Her er den menneskelige faktor afgørende, og så må teknikken ikke stå i vejen. Derfor er der valgt efter en enkel og brugervenlig løsning, der kan bruges af enhver,” siger han.

Enkelt er nogle gange bedst

Selv om styringsteknik som DALI og tilstedeværelses- og bevægelsessensorer vinder frem, kan en enklere løsning i nogle tilfælde være det rigtige valg, mener Henrik Dejbjerg Møller, der har været Rigtigt Lys’ mand på Comwell Kongebrogaardens projekt.

”Computerbaserede styringsløsninger giver et væld af muligheder, men der er en risiko for, at brugerne er usikre i forhold til at betjene dem. Så bliver mulighederne måske ikke udnyttet, og man havde i virkeligheden været bedre tjent med en enklere løsning,” siger han.

Se flere billeder fra projektet på rigtigtlys.dk >>

AB Electric holder øje med værdierne!

Leif har – ud over de første år som patruljebetjent og efterforsker i kriminalpolitiet - arbejdet 22 år som kriminaltekniker i Nationalt Kriminalteknisk Center med ansvar for politiets dokumentation med foto, video, 360 grader, 3D-opmåling og droneoptagelser af gerningssteder i større kriminalsager samt analyse og billedforbedring af sikret overvågningsvideo fra drabssager til sammenligning og identifikation af gerningsmænd, køretøjer og beklædning.

AB Electric sætter lys på 24.000 m2

AB Electric har netop afsluttet installationen af belysning på en ny 24.000 m2 lagerplads hos Isover i Vamdrup. Installation og projektering af hele projektet er koordineret af vores afdelingschef Lars Ludvig.

Hygge i højsædet på fynsk vandkantshotel

Hotel- og konferencecenteret Comwell Kongebrogaarden har fået ny belysning i forbindelse med en omfattende renovering. Pejlemærket har været nem mulighed for at skabe stemning.

Generationerne skifter i AB Electric

I takt med at årstiderne skifter fra forår til sommer, går AB Electric nu også nye tider i møde. Firmaet gennemgår nemlig nu sit 2. generationsskifte efter Administrerende Direktør, Arne Holm, overtog ansvaret for 18 gode år siden. 18 år, der har været kendetegnet ved både ned- og opture, en finanskrise og dens efterdønninger, og en ordentlig portion vækst, specialisering og udvikling. En udvikling, der endda har resulteret i, at AB Electric nu er rykket ind i nye, rummelige omgivelser på Birkedam 10L i Kolding.