Karriere hos os

Gode kolleger, spændende opgaver & frihed til ansvar!

Kom med på holdet!

At arbejde hos AB Electric er udviklende, udfordrende, sjovt og giver frihed til ansvar!

Selv om vi er en moderne virksomhed, sætter vi stadig de gode gamle dyder højt, og møder hinanden i øjenhøjde. Der er ikke langt fra direktør til fejedreng, og vi hjælper hinanden i at nå det fælles mål – nemlig at skabe en god og sund arbejdsplads for os alle.

Hos AB Electric (som har eksisteret siden 1980 og endda med samme navn) skal der ikke tjenes ind til andre filialer eller investeringsfonde – vi er kun os selv, og når det går godt,  kommer det os alle til gode.

Vi kan desuden tage hurtige beslutninger, selv have stor indflydelse på vores hverdag og dermed være med til at gøre en mærkbar forskel.

I teamet er der et godt socialt sammenhold og en god stemning, som vi alle selv er med til at skabe. For at styrke det gode sammenhold holder vi løbende arrangementer, hvor vi rystes sammen og lærer hinanden bedre at kende.

Vi har gode ansættelsesvilkår, der blandt andet indeholder pension og sundhedsforsikring, og vi tager hånd om alle medarbejdere.

 

Læs desuden mere om vores værdier her

 

 


 

Lige nu søger vi:

 


 

Elektriker til spændende projekter

Vil du være med til at forme fremtidens elektrikervirksomhed?

AB Electric A/S i Kolding søger elektrikere til at indgå i vores team af projektelektrikere

 

Vi tilbyder

En fast stilling hvor du selv har mulighed for, at gøre en forskel på store og små entrepriseopgaver inden for erhverv og industri.

Hos AB Electric har vi en positiv og åben omgangstone, gode kollegaer samt mange spændende og udfordrende opgaver – med gode muligheder for, at videreuddanne dig

I dit ansættelsesforhold er der selvfølgelig inkluderet både pension og sundhedsforsikring.

 

Om jobbet

Du vil indgå i et team af særdeles dygtige og engagerede elektrikere, og dine opgaver vil spænde vidt – fra simple installationsopgaver til individuel designet kundeløsninger.

Erfaring er ikke et krav! Men viljen til at lære, vil gøre dig i stand at kunne løse de opgaver du bliver stillet overfor.

 

Er det dig, vi mangler?

Vi søger en positiv og udadvendt installations- eller industrielektriker, der kan lide at arbejde i et team.

Da, du vi sætter en ære i at aflevere vores projekter til tiden, er det vigtigt, at du er effektiv, god til at planlægge dine opgaver og (selvfølgelig) kan overholde dine aftaler.

Dine kommende kollegaer og vores kunder, er vores vigtigste aktiv, derfor er det vigtigt, at du er en holdspiller, en god kollega og har sans for kundepleje og mersalg.

 

Vi håber, du har lyst til at blive en del af vores team og vil være med til at bidrage til den fortsatte positive udvikling i AB Electric A/S.

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

 

Skriv, mail eller ring til afdelingschef Rune Wagnersen på – tlf. 75 57 27 77 –

mobil 20 16 86 63 – rw@ab-electric.dk

 

Læs mere om vores spændende virksomhed på www.ab-electric.dk

 

AB Electric A/S er en virksomhed på 50 medarbejdere, og vi består af både er elektrikere og teknikere.
Vi vil udvikling! – både din og vores. Og vi har klare vækstmål for fremtiden.

 

 

 

Uopfordrede ansøgninger

 

I AB Electric A/S er vi altid på udkig efter kvalificerede medarbejdere.

Send gerne en uopfordret ansøgning til post@ab-electric.dk