Intelligente installationer

Få opfyldt dine ønsker til bygningens funktionalitet

Overlad trygt styringen af bl.a. lys, varme, vinduer, ventilation og IT til et såkaldt intelligent installationssystem.

Vi installerer det, så det opfylder dine behov.

 

Vi skaber løsninger, der virker til erhverv & institutioner

Butikscentre har typisk hyppig udskiftning af inventar og butiksindretning. Her kræves en fremtidssikret løsning, der løbende kan imødekomme ønsker om f.eks. anderledes belysning eller nye funktioner i installationen generelt. Det samme gør sig gældende i kontormiljøer eller på institutioner, hvor organisationen/arbejdsgrupperne hele tiden ændrer sig.

 

Smarthouse – gør din hverdag enklere

Med en smart-house løsning får du markedets mest komplette intelligente el-installation. Konceptet er, med sin moderne og gennemprøvede teknik, et komplet system, som styrer alle funktioner som lys, varme, brand-, vand-, indbrudsalarm, og solafskærmning.

Komfort, sikkerhed, kontrol, fleksibilitet, brugervenlighed er tanken bag smart-house, og de er nøgleelementer i et intelligent system, som gør, at du kan tilpasse dit hjem i henhold til familiens ønsker og behov.

Smart-house er en verden af innovative løsninger, som gør din hverdag enklere, og giver glæden af et komfortabelt indemiljø.

Tidligere dupline anlæg og smart-house anlæg er baseret på Duplinebussystem. Fra at være et industrielt system, har Dupline udviklet sig til også at være en stor aktør indenfor bygningautomatik. Dupline-systemets fleksibilitet gør det velegnet i både erhvervsbyggeri/industri og enfamilies boliger, lejligheder eller sommerhuse.

Dupline er et af verdens ældste bussystemer, og det er hidtil benyttet i over 6.000 installationer i Danmark og over 100.000 installationer på verdensplan.

 

KNX – et intelligent installationssystem

Med et integreret KNX-system imødekommer bygningsinstallationerne tidens – og ikke mindst fremtidens – krav til en optimal udnyttelse af lys-, varme- og ventilationsanlæg. Til glæde for såvel pengepung som miljø.

KNX-systemet er resultatet af den viden og erfaring, man har opnået gennem de sidste 15 år med forgængerne til KNX – EIB (European Installation Bus), EHS (European Home System) og BatiBUS.

KNX er et intelligent installationssystem, som opfylder de højeste krav til applikationer inden for moderne bygningsstyring i boliger, industrivirksomheder og på kontorer. Systemet opfylder den europæiske standard EN 50090 og er baseret på en ÅBEN protokol. Det betyder, at systemerne er FREMTIDS- og UDVIDELSES-sikrede ved, at der er mere end 150 forskellige producenter på verdensplan, der udvikler og producerer komponenter til KNX-systemet.