Info

Information



Ny overmontør El-Installation - 21-06-2011

 

Det er med beklagelse at jeg må meddele at Rune har søgt andre græsgange. Derfor stopper han som overmontør ved udgangen af juni.

Vi ønsker Rune held og lykke i det nye job i Norge. Som afløser for Rune har vi ansat El Installatør Morten Corell Andersen. Morten starter den 20 juni. Herved får vi 2 uger hvor Rune kan sætte Morten ind i sagerne og få besøgt kunderne. Morten er 33 år og bosat i Snoghøj ved Fredericia. Han har haft 2 stillinger som overmontør i forskellige firmaer på Fyn og de sidste 3 år har han været selvstændig medindehaver af et el firma i Odense. Så han kommer med en masse i rygsækken til gavn for vore kunder og medarbejdere. Vi glæder os til at tage imod Morten og ønsker ham velkommen i vort team
 


PRESSEMEDDELELSE
 

AB Electric trodser igen finanskrisen - 03-03-2011


På trods af et meget sløvt første halvår af 2010 kommer AB Electric igen ud med sorte tal på bundlinjen. Det har været nødvendigt at tilpasse ressourcerne i den første halvdel af året på grund af begrænset ordretilgang. Men i 2. halvår er pusten for alvor genvundet med mange nye og spændende opgaver indenfor bl.a. energibesparelse og anvendelse af robotteknologi. Direktør Arne Holm udtaler: ’ Det er virkelig fantastisk spændende og udfordrende for os med de nye opgaver vi er i gang med nu. Her kommer vores fleksibilitet og tekniske viden omkring kundeløsninger os til stor gavn’. AB Electric ser et stort marked i energibesparende initiativer og nye løsninger på automation området, der udmønter sig i økonomiske resultater for kunden. Godt indarbejdede teams af ingeniører, teknikere og elektrikere sikrer til stadighed kundetilpassede tekniske løsninger, der til enhver tid er godt forankret i de kommercielle og praktiske behov hos kunderne. ´Finanskrisen har åbnet nye døre for os’, udtaler direktør Arne Holm og smiler. Udover flere nye tiltag i skuffen vil 2011 også blive præget af øget kundefokus, ikke mindst på salgssiden, hvor der pr. 1. april er ansat ny salgschef Jørn Egholm Jensen, som udover fokus på vores i dag gode og trofaste kunder også skal have den mere brede og langsigtende kikkert for øjnene, for på den måde at søge efter nye kundeemner og forretningsområder både i og uden for trekantsområdet. Med de tilpasninger og tiltag vi har gennemført gennem det sidste trekvarte år, er vi klar til, sammen med vores kunder, at fortsætte væksten tilbage mod tidligere niveau, afslutter Arne Holm.
 
 

Ny Automationsingeniør - 03-01-2011


Pr. 03-01-2011 starter Mark Baumann Lund som freelance automationsingeniør. Mark har tidligere været ansat ved Lenze A/S. Vi håber, at vores kunder og samarbejdspartnere vil tage godt imod Mark, og vil i denne anledning byde ham velkommen her i huset. 


 
 

Ny elektriker til tavleværkstedet - 02-08-2010


Pr. 02-08-2010 starter Erling Christiansen som tavlemontør på vores værksted. Erling har tidligere været ansat i huset og vi er glade for at kunne byde ham velkommen tilbage. Vi håber, at vores kunder og samarbejdspartnere vil tage godt imod Erling, og vil i denne anledning byde ham velkommen her i huset.



PRESSEMEDDELELSE


Bjert-virksomhed sparer tonsvis af CO2


AB Electric A/S i Sdr. Bjert har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at finde nye måder at spare på energien. Dermed bliver miljøet sparet for mange tons CO2.

Det behøver ikke været ekstremt dyrt eller kræve store adfærdsændringer, før der kan spares mange penge på virksomhedernes energiregninger og på miljøregnskabet. Det ved man hos AB Electric A/S i Sdr. Bjert. Det seneste år har de specialiseret sig i at hjælpe virksomheder i hele landet med at få en grønnere profil. Læs mere......



PRESSEMEDDELELSE

 

Spar tusindvis af kroner på nyt hallys


AB Electric A/S i Sdr. Bjert ved Kolding har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at finde nye måder at spare på energien. Et nyt lysanlæg i idrætshallen kan spare både tid, CO2 og penge.

Det behøver ikke været ekstremt dyrt eller kræve store adfærdsændringer, før der kan spares mange penge på

virksomhedernes energiregninger og på miljøregnskabet. Det ved man hos AB Electric A/S i Sdr. Bjert. Det seneste år har de specialiseret sig i at hjælpe virksomheder i hele landet med at få en grønnere profil. Læs mere......


 

Sikring af alle installationer med HPFI afbryder inden 01-07-2010


Fra 1. juli 2010 har sikkerhedsstyrelsen stillet krav om, at alle installationer i offentligt og industri regi med en mærkestrøm til og med 20 ampere, skal sikres med en fejlstrømsafbryder (HFI eller HPFI afbryder)

For boliger og boliglignende installationer, skal kravet om HPFI-sikring være udført før 1. juli 2008. Sikkerhedsstyrelsen definerer boliginstallationer som ”… installationer i bygninger, der bruges til beboelse eller boliglignende formål …”, og med til den gruppe hører f.eks. både plejehjem, herberger, offentlige og private bosteder samt døgninstitutioner. Læs mere........


 

Ny overmontør El-Installation - 04-01-2010


Pr. 04-01-2010 starter Rune Wagnersen som overmontør. Rune er 29 år og har været i lære hos Strøm Hansen i Vejle. Herefter ansat samme sted som servicemontør i godt 3 år. Har læst til el-installatør ved Erhvervsakademi Lillebælt i Vejle.

Rune har bl.a. arbejdet som formand på el-entrepriser, styring af mandskab, materiale-flow samt tilsyn med debiterbare ekstraarbejder. Har for Strøm Hansen også arbejdet med maskinmontage, stået for programmering og indkøring af styresystemer hos industrikunder samt for programmering og indkøring EIB og IHC. Vi håber, at vores kunder og samarbejdspartnere vil tage godt imod Rune, og vil i denne anledning byde ham velkommen her i huset.

Pr. 01-03-2010 stopper Anders Gustafsson som overmontør. Der har i flere år været planlagt at han skal overtage campingpladsen efter hans forældre.

 

Diagnose Profibus netværk - 02-11-2009


Vi har i AB Electric A/S investeret i udstyr samt software (ProfiTrace 2) til at lave avanceret diagnose på Profibus netværk. Der vil ved hjælp af dette udstyr være muligt at fejlfinde samt at udfærdige en omfattende rapport med hhv. oscilloskopmålinger, topologi diagrammer, telegramudveksling m.m. Så vi kan både tilbyde vores kunder at fejlfinde på eksisterende netværk samt at teste nye netværk inden idriftsættelse at et anlæg.


 

25 års jubilæum i AB Electric A/S - 04-09-2009


D. 04-09-2009 har vores projektingeniør Jan Kiilerich været ansat i AB Electric A/S i 25 år. Jan kom til AB Electric i 1984 direkte fra forsvaret, hvor han er uddannet som elektroniktekniker. Jan har været med i den teknologiske udvikling direkte fra PLC'ens barndom, hvor han har været med til at lave de første styringer med PLC. I dag har han ansvaret for IT og udvikling af AB Electric´s visualiseringssystemer og PC styringer.

 

Nyt tiltag inden for Energi teknik - 03-08-2009


For at styrke området Energi teknik har vi pr. 03-08-2009 ansat Energirådgiver Svend Erik Brødsgaard på konsulentbasis. Svend Erik er uddannet ingeniør og kommer fra et tidligere job som afdelingsleder hos Enervision A/S, hvor han har beskæftiget sig med energirådgivning. Svend Erik har stor erfaring inden for energiteknik og skal være med til at finde den optimale og mest energivenlige løsning for vores eksisterende og nye kunder. Vi håber, at vores kunder og samarbejdspartnere vil tage godt imod Svend Erik, og vi byder ham velkommen her i huset.